Ryser.Life Autocamperblog

Fredag eftermiddag satte vi kursen mod Østrig på den første tur i den nye autocamper, og samtidigt vores første autocampertur på ski i Østrig (vi har tidligere været i Winterberg med både autocamper og campingvogn).
Turen har indtil videre været præcist den gode oplevelse vi forventede, krydret med nogle forventede fejl (dog nok lidt værre end håbet). Heldigvis kom vi godt afsted trods snevejret i Danmark.

Første stop på turen var Design Outlet Soltau, som vi i årene med campingvogn og elbil har lært at kende. Der er gode butikker, og ikke mindst en særdeles god kinesisk restaurant midt i centret. Herfra fortsatte vi en lille time til autocamperpladsen i Celle (29221 på park4night), som VIRKELIGT kan anbefales. Den ligger helt inde i centrum, der er gode faciliteter og meget roligt og trygt at sove.
Overnatningen stod i 20 Euro plus 81 cent i strøm…

Allerede på den første del af turen kunne vi bemærke en langt mere komfortabel kørsel, og så betyder den længere vogn også en bedre aerodynamik, til gavn for økonomien. Således holder vi 9 km/l her om vinteren ved 110 km/t – der er en enkelt kilometer bedre end den gamle vogn, som om sommeren kunne snige sig op på små 11 km/l.

Fra Celle fortsatte vi mod Happy Camp Lermoos. Vi ville egentligt have haft en overnatning i Rothenburg ob der Tauber (en lille fairytale by lige syd for Würzburg), men med udsigten til Kaiserwetter i Østrig, valgte vi at presse citronen, og tage den i eet stræk til Lermoos. Det var kødag på de tyske autobahns, men som min salig fars schweiziske onkel sagde “Alles guts kommt zu eine Ende” – og vi var i Lermoos mens der stadigt var masser af liv på pisterne, og en god nats søvn – så skulle vi nok være klar.

Man kan lige se Zugspitze bag vognen.

Søndag morgen stod vi op til den skønneste frostluft og blå himmel. Naturen omkring Lermoos kan simpelthen tage luften fuldstændigt fra een.

Lige uden for campingpladsen er der et supermarked, og byen ligger også lige uden for pladsen.

Der går skibusser – men vi valgte at gå de 800m op til skiliften, hvor vi kunne skifte til skistøvler.

Det her billede behøver nok ikke så mange kommentarer…

… og måske heller ikke dette.

Skiløjperne er virkeligt velpreparerede, men Grubigstein har nok noget med farverne. De blå løjper er lidt oversolgte – det er nok nærmere røde på lange passager, og de røde virkede også sorte på lange passager. Til gengæld var de sorte løjper ikke særligt meget mere udfordrende end de blå… 🙂
Og så lige til den trælse side, for der er også nogle lidt irriterende fejl på vognen. Den vigtigste (og alvorligste), er at afløbet fra vasken i badeværelset er utæt, så vandet dels løber direkte ned, og dels kommer der også vand i det ene store garderobeskab – lige der hvor elinstallationerne sidder. Og så slår vognen automatsikringer, når den sluttes til, men de kan sluttes til igen, og så holder den strømmen. Måske er der kommet fugt i en samling nede i bunden af skabet?

Jeg slutter på en high – for vognen er i øvrigt utroligt velfungerende og luksuriøs. Nu må det være tid til en god bog.