
Kun syv måneder efter, at vi skiftede fra at være erfarne campister til at blive nybegyndere som autocampister, har vi valgt at opgradere til en større vogn, med mere plads og ikke mindst er den med vinterpakke, og dermed rigtigt godt isoleret til vores helårscamping-liv.

Farvel og tak for en helt fantastisk introduktion til autocamperlivet. Selvom vi kun nåede at køre med dig i 7 måneder, blev det til to ture sydpå, og en enkelt skiferie i Winterberg, foruden rigtigt mange korte og lange ture i Danmark og Tyskland.
Du var en fantastisk vogn til os to, men lige til den lille side, når vi havde Julie med (på juletur til Hamborg).

Der er god plads i sidegruppen, og med vinterisolering, er der ryddet op i kuldebroer – selvom der selvfølgeligt ikke er den samme isolering i bildelen, som i resten.




Den nye vogn er kun 1,5m længere end den gamle, men det giver rigtigt meget mere plads og rumfornemmelse i vognen.
Vi har i weekenden testet at sove i vognen i særdeles blæsende og koldt vejr og det har den klaret virkeligt godt. Fin jævn varmefordeling og ingen kuldebroer. Jeg satte den heldækkende isoleringsmåtte (der er delt i en øvre del og vinduerne og en nedre del, som sætte på overdelen med velcro) på, for at spare lidt på gassen. Her sidder den på den gamle autocamper:

Nu glæder vi os til at tage på skiferie i Østrig med en helt ny vinterisoleret autocamper. Det bliver godt nok spændende.
Leave a comment