Ryser.Life Autocamperblog

En Autocamper er noget mere kompleks end en campingvogn, det fik vi testet af undervejs på årets sommerferie.

… men den er også en fantastisk rejseform, og så fik vi bekræftet, at en lille vogn har en række fordelen undervejs.

Med Bardolino tastet i Google Maps, og hundende godt på plads startede vi midt på formiddagen vores første længere tur med Autocamper.

Vi var spændt på alt fra, hvordan det var at køre længere motorvej, om airconditionen i bildelen kunne klare de høje temperaturer undervejs, og om hvordan økonomien var i kørslen.

(den kvikke har allerede observeret de obligatoriske kørekiks og kørelakridser)
Først og fremmest går det rigtigt fint, man sidder godt også på længere stræk, og en Fiat Ducato (som vores bil er bygget omkring) går bare rigtigt fint på motorvej. En march hastighed på 110 km/t virker fornuftigt, man kommer rimeligt hurtigt frem og den ligger stabilt på vejen (selvfølgeligt ikke lige så stabilt som elbilen med campingvogn bagved, men den har heller ikke lige 600 kg batteri liggende helt nede ved vejen). Og så holder den selv ved de 110 km/t en fin økonomi med mellem 10 og 11 km/l (den er meget pessimistisk i instrumentpanelet, hvor den mener vi kører 1,5-2 km/l kortere, men fakta når vi tanker er altså en fin økonomi).

Samlet set har det kostet 2.025 kr i diesel og motorvejsafgifter at køre herned (vi sparede i øvrigt en del på motorvejsafgift i forhold til campingvognen).
Og så i øvrigt hvad vi jo godt ved: der er cirka 50-60 cent at spare per liter diesel ved at køre på Autohofs.

Og så til vores drama undervejs – eller lærepenge om man vil. For efter et stop i Sydtyskland, hvor vi efterfyldte lidt diesel på bilen og flæskestegssandwich (vi har en lidt sjov tradition med at lave en halv flæskesteg og koge lidt kartofler til turen – det smager fantastisk på et stykke rugbrød) på fører og passagerer.

Udenfor var det 40 grader, og selvom vi havde fundet lidt skygge, så valgte jeg at lade blæseren køre i de 15 minutter vi holdt stille. Med det resultat, at bilen ikke ville starte…
Jeg var uden held et smut på tanken for at spørge på startkabler/en batteribooster, men Charlotte var heldig at få fat i en Nordmand i en Landrover (kører man i sådan een har man naturligvis en batteribooster med…), og efter 45 minutter var vi igen på vejen (SOS International var også blevet sat i gang, men kunne heldigvis afbestilles).

Forklaringerne på miseren var flere:
– Køleskab stod på automatik og kørte derfor på 12 volt (det er fejl nummer 1)
– Når jeg satte tænding på bilen, så trak bodelsbatteriet på bilbatteriet og afladede dermed også.

Samlet set betød fejlene, at der ikke var spænding nok til at trække starteren mere end en halv omgang, og selvom Fiatmotoren virkeligt starter som en mis, så er det lige i underkanten…

Næste blogindlæg:
Resten af turen til Lazise med overnatning i de smukkeste omgivelser ved en kirke i Tyrol.