Ryser.Life Autocamperblog

Vi er helt nye autocampister og blogger lidt om vores erfaringer

Weekendtur til Ebeltoft

Een overnatning var slet ikke nok, så vi snuppede to…

Første tur med overnatning(er) gik til Ebeltoft. Det var en ret hurtig beslutning torsdag aften, at jeg kunne køre med Charlotte op på hendes skole i Stjær og arbejde fra Autocamperen, mens hun passede sit arbejde som lærer på skolen.

Dagens arbejdsplads på Stjær Skole fredag.

Det passede rigtigt godt for mig, at kunne fordybe mig i noget arbejde, der krævede koncentration – og så var eleverne glade for at komme og lufte hundene ind i mellem. (Det sidste var gengældt….). Og som en lille krølle på historien, så fik Bertha (vores lille bedårende Doodle som holder øje med eleverne fra vinduet ved sengen), kureret en elev fra angst for hunde, det er da en ren Lassie historie.

Først på eftermiddagen kunne Charlotte slippe og vi satte kursen mod Ebeltoft, hvor vi fik en fin plads på Autocamperpladsen ved lystbådehavnen.

Som rutinerede campister men fuldstændigt grønne autocampister (jeg bruger det begreb, for jeg synes stadigt vi en slags campister) – var det med en vis ærefrygt vi bakkede ind på en plads, og det var altså næsten for nemt…
Bakke på plads, strøm på, stole og borde ud, hunde ud, vin i glassene – punktum!
Man bliver på pladsen en del af livet i og omkring havnen, og lige ved siden af lystbådehavnen finder man et virkeligt skønt område med cafeer, iskiosk (med VIRKELIG god italiensk is – og her er tricket, at man bare skal tage den største, de sidste iskugler koster nemligt næsten ingenting). Der er en skøn vinbutik, og en lille slagter (hvor vi provianterede pålæg, leverpostej og et helt frisk brød), og så naturligvis lidt tøjbutikker.

Isbutikken – isvaffel med den bedste italienske is for (52 kr for fire iskugler).

Det kræver en ret stærk rygrad at komme ind i vinbutikken, der også havde lækkert brød mm…

… og lige udenfor holder slagteren med sin vogn. Walther og Bertha synes de var på den forkerte side af glasset…

Vinen er ikke kommet på bordet endnu, meeeeen…

Ups…Fish´N Chips…

Solnedgang over marinaen

To trætte hunde (Walther er Cairn Terrier og Bertha er Doodle Doodle, og de er meget søde begge to)

Hyggelig gåtur op gennem Ebeltoft. Der er 1,1 km fra camperpladsen til det gamle rådhus i Ebeltoft

Hygge foran vognen

Det obligatoriske “Se vi har været i Ebeltoft billede”

Det er hårdt at være en 1,5 år gammel Doodle Doodle på tur.

Leave a comment