Ryser.Life Autocamperblog

Vi er helt nye autocampister og blogger lidt om vores erfaringer

Familien bagved ryser.life


Charlotte og Johnny

Charlotte er skolelærer og Johnny er ingeniør (og økonom, men det prøver vi at holde hemmeligt).

Vi er født i hhv. 1967 og 1971 – I må selv gætte hvem, der er ældst.

Bertha er vores 1,5 år gamle Doodle Doodle – en fantastisk (men nogle gange meget insisterende) hund. Hun er på mange måder meget menneskelig i sin måde at være på, og tilmed en hel del mere begavet end de hunde vi ellers har (og har haft), hvilket hun bruger til at få sin vilje og sin del af kagen (fuldstændigt uden skrupler, skulle jeg sige fra Walther, som iøvrigt ellers (også) holder meget af hende)

Walther, som er vores 9 år gamle Cairn Terrier. Han er opkaldt efter Walther fra Smukfest og har været på camping i samlet set hvad der svarer til i hvert fald 1,5 år – en rigtig campinghund. Han er ikke super pjattet med vand (medmindre det kommer fra oven), men ellers er han bare 9 kg omvandrende kærlighed.

Mickey måtte vi sende videre til den anden side, lige inden vi fik autocamperen, men i hans 15 årige liv har han først og fremmest været campinghund. Han var meget kærlig (især overfor hunhunde), men kunne også som en rigtig terrier fortælle andre hanhunde, at han var kongen over området. Som man kan se på billedet var han tæt på 9 kg testerosteron – man var aldrig i tvivl om hvem der bestemte. I øvrigt tiggede han aldrig ved bordet, han krævede bare hvad der tilhørte ham.Vi savner ham rigtigt meget, men glæder os også over de mange fantastiske campingoplevelser vi fik med ham.

Leave a comment